TVlokal.dk



Flemming Nybro Olsen Mindeord



Flemming Nybro Olsen Mindeord



Flemming Nybro Olsen 1944-08-20 - 2013-01-17

Flemming Peter Nybro Olsen startede sit voksne liv med uddannelse på Handelshøjskolen i København og hans arbejdsliv begyndte i det hæderkronede SAS, hvor han i hulkortenes tid grundlagde en karriere, hvor Flemming var den person, der med sit store gåpåmod og ivrighed altid var den, som blev tilkaldt til forskellige virksomheder, når man skulle have kompetent person, der kunne bringe virksomheden på sporet igen.

Han var tilknyttet et Københavnsk lederbureau, der ofte med kort varsel kunne sende Flemming ud, når der var en virksomhed, der behøvede ham. På denne måde kom han rundt mange store steder, virksomheder som SAS, Switzer eller et hospital i Roskilde. Alle disse steder kunne Flemming anvende sin store viden om administration til at rede trådene ud, og få de mange sjællandske virksomheder bragt på ret køl.

Senere var der en række fynske virksomheder, der kaldte på Flemming, når de skulle have en person, der kunne sørge for at tallene igen stemte. Flemming havde tidligere slået sig ned i Kerteminde med hustru Elisabet Ryge, og derfor var det naturligt, at det var de fynske virksomheder der trak i ham.

Således sørgede Flemming for at mange store fynske virksomheder kunne opnå en rationel drift, selv efter perioder hvor deres fremtid var truet. Jo Flemming var altid på pletten når der skulle ske noget.


Således kom han også ind i TV produktion. Da Kerteminde Lokal TV pludselig stod og manglede en person, der kunne få regnskaberne bragt i plus, ja, så stod Flemming der igen, klar til at give et nap med.
Flemming fik også bragt Kerteminde Lokal TV på fode, og fik således også startet Seniornet TV, der var hans hjertebarn i de sidste år, og som han brugte næsten alle de vågne timer på.

Flemming var også med i Frimurerlogen, der husker ham som en positiv person, der ofte kunne hjælpe.

Flemming Nybro Olsen var på denne måde en person, der gjorde en forskel for mange af de mennesker, der krydsede hans vej. Det er sådan vi vil huske Flemming.

Ven og TV-kollega

Peder Andersen
Helletoften 14 st tv
Nyborg






TVLokal Fyn

Du kan altid kontakte os på email: